| Fysioterapeut |
|
|
|
Fysioterapi er et tilbud på Klinik for Traumatiserede Flygtninge Århus, som ca. to tredjedel af alle klienter modtager. Behovet vurderes indledningsvist hos alle. Det er muligt for kvinder at deltage i varmtvandsbassin og kvindegymnastikhold. Samtidigt tilbyder vi undervisning om livsstilsproblemer, smerte og søvnproblematikker, samt træning for mindre grupper. Psykosomatisk fysioterapi Fysioterapi på KFTF Århus adskiller sig fra den fysioterapi, du finder i det øvrige sundhedsvæsen. Den psykosomatiske behandling er målrettet flygtninge og deres specifikke problemer: fysiske skader efter tortur, PTSD m.m. KFTF Århus har som specialistinstitution et særligt kendskab til behandling af skader efter tortur som f. eks. falanga (slag under fodsålerne) og ophængning samt andre traume- og torturrelaterede smerteproblematikker.
|
|||




